Genoplivning

Efter lang tids tavshed herpå bloggen, ikke fordi, jeg ikke har haft noget på hjerte, men mere fordi, jeg ikke har kunnet svinge mig op til at sætte mig ved en pc, så tænker jeg, at jeg vil forsøge en genoplivning. Men det har været en sommer med udfordringer, der ikke har levnet tanker eller energi til nedfældning, der har været forsøgt ændringer i medicin på grund af bivirkninger, og trods svigtende sommer i sommertiden har jeg været umanerligt generet af varme, som gik direkte i benene og krævede et hurtig sid-ned og helst foran den hurtigt indkøbte blæser fundet blandt Nettos spotvarer en tilfældig lørdag.  Ja vi kan da godt grine – også indforstået hentydende til min alder – men det ændrer ikke på, at det saftsuseme har drænet mig for både energi og humør.

Det ville være smart, om man kunne ride videre på en overskudsbølge et stykke tid, efter at det er begyndt at gå nedad på overskud igen. Men sådan fungerer det ikke for mig. Mit batteri lader for det meste ikke langsomt af men stryger direkte på fladt uden noget varsel. Og selv om jeg har prøvet det igen og igen over lang tid efterhånden, så overrasker og undrer det mig alligevel. Jeg har to typer dage, og kontrasten mellem dem kan være lille eller enorm. 

Dag 1: Faktisk havde jeg ikke selv opdaget det helt endnu, da min tandlæge kommenterede på det forleden. ”Har du det bedre? Du ser bedre ud” – og ja, - jeg mærkede efter og havde slet ikke opdaget – det var altså også ret tidligt på dagen – hvor god en dag, det var, og at jeg havde det rigtigt godt. Og det varede ved hele dagen og hele næste dag med. Fantastisk! Aj det er nok også et voldsomt ord, men det føltes bare så herligt og overskudsagtigt. Det var endda en god hårdag og en god negledag – det hele spillede bare. Og på sådanne dage er smerterne jo også meget nemmere at håndtere. De fylder slet ikke på samme måde, og trætheden er nærmest ikke eksisterende.. Og det er her, jeg husker, det er vigtigt, at jeg får hvilet, selv om jeg har overskud, for det kan meget vel være begyndelsen på derouten, når jeg ignorerer de bitte små signaler, der kan være lette at overhøre på sådan en dag. Men jeg holdt til punkt og prikke de små hvil i løbet af dagen, tempoet helt afpasset mit niveau. Men nåede også en masse af de projekter, der er undervejs for tiden. Gode forventningsfyldte projekter til en dejlig anledning. Om en uge er der bryllup i familien, og der er fuld tryk på forberedelserne. Selv om det skal holdes ude, så er der jo mange små (kreative) ting, man kan fornøje sig med optil. Og det har været hyggeligt, og der har ikke været stress på for mit vedkommende med diverse klippe-klistren. I bund og grund ting, som jeg typisk hygger mig med og ikke stresser over, når der er tid nok. Og det har der været. 

Dag 2: Det har været en udmærket nat, faktisk har jeg kun været vågen en gang modsat så ofte hver time. Benene er så tunge, at jeg lige magter at slæbe dem ind til lænestolen for at sætte mig der og langsomt vågne og få liv i lemmerne. Ganske halvhjertet, der kommer ikke liv nogen steder. Jeg tager mig en formiddagslur og en middagslur – og jeg er stadig træt, da vi kører på et lille lynvisit til sønnen og dennes skønne 9 ugers hvalp. Heldigvis gider den sidde og hygge på skødet i dag, så jeg ikke skal spille bold, trække snor og, hvad der ellers kan aktivere sådan en fyr. Hele spisebordet flyder med klippe-klistre, sjovt nok, i dag hedder det flyder, som er et negativt ladet ord, og rodet virker også fuldstændigt negativt på mig i dag. Helt uoverskueligt. I går generede det ikke.  Efter hårvask mærker jeg igen, hvor tung min føntørrer er. I dag. Posten må blive i postkassen, hvis det er mig, der skal afhente. Der er alt for lang vej ned ad indkørslen.  Det eneste, der er, som det plejer – eller endda måske bedre i dag end på en god dag - er vingummierne. Og det har jeg sagt til diætisten, at det er min erfaring, at både mod træthed og smerter så er vingummi – dem med lakridssmag i den ene ende – gode. Og hun har givet mig medhold. De virker.  Og i dag er manden hårdt ramt af forkølelse, så han heller ikke kan overskue aftensmaden. Men vi kan dog overskue at tage telefonen og ringe efter en pizza.  Længe leve de lette løsninger.

P.S.: jeg glemte at få dem sliced.......